Der hvor de falder fra hinanden

Ilden når mig til benet
en underfuld frostklar nat.
Tæppet beskytter sjælen,
der er stjerner jeg ikke forstår.
 
Jeg kan ikke se dig,
dit ansigt har lukket sig
om den ensomme søvn,
og alligevel er du vågen.
 
Bag øjenlågene vinker
tusind drømmende hænder.
Der er vist nogen der taler,
men læberne sover.
 
Vinden hugger i ilden.
Skyggerne fortæller historier.
Vi har hørt dem før,
men aldrig hvordan de ender.
 
Om kærligheden og døden
og ordenes grænser,
der hvor de falder fra hinanden,
og tankerne falder i søvn.
 
Hanne Methling