Et stykke af jorden

Jeg kender ikke min skæb­ne,
jeg kender kun længslernes bål.
Jeg kender mig selv som et hjerte
med uformulerede mål.
Se, gæssene lander i fjor­den,
luften flammer af fjer.
De ejer et stykke af jorden
til de ikke vil være der mer’.
 
Hør, stemmerne stiger og søger
det fjerne i tonernes sprog.
Og tankerne skriver og læser
sig selv som en ufærdig bog.
Hænderne myldrer på bordet,
de ordner og de roder igen.
Og fødderne nægter at røbe
et ord, om hvor de går hen.
 
 
Hanne Methling