Kobberfisken

Fisken er af kobber,
mineralernes aftensol.
Fisken er gammel som havet,
er gammel som bjerg og dal.
 
Fisken har alle farver,
så fint den har klædt sig på,
i en kåbe af pailletter,
de bittesmå spejlingers dans.
 
Kom, lad os svømme med fisken, ja –
ad havstrømmenes veje,
under overfladens storm.
Kom lad os svømme med fisken
til verdens yderste rand.
 
 
Og fisken har børn i maven,
med dem skal vi lege, ja –
og blive børn igen som de
i glimt af vink og spjæt.
 
For fiskens børn kan danse
og dreje sig i takt
i en hvirvel af pailletter,
de bittesmå spejlingers dans.
 
Kom, lad os danse med fiskene, ja –
ad havstrømmenes veje,
under overfladens storm.
Kom, lad os danse med fiskene
på verdens yderste rand.
 
 
Nu rødmer havoverfladen,
vi drejer omkring for i dag,
og søger mod skjulte huler
når fiskenes sol går ned.
 
Og fisken selv er af kobber,
mineralernes aftensol.
Fisken er gammel som havet,
er gammel som bjerg og dal.
 
Kom, lad os svømme med fisken, ja –
ad havstrømmenes veje,
under overfladens storm.
Kom, lad os svømme med fisken
til verdens yderste rand.
 
Hanne Methling